Rikke og Franks Svineri

Pugholmvej 45, Trans, 7620 Lemvig

  • Frisk og hjemmelavet morgenmad

  • Gratis parkering

  • Kæledyrsvenligt

  • Gratis wi-fi

  • Sauna og træningsfaciliteter

  • Privat køkken

  • Udsigt over grønne marker

  • Tæt på stranden

 

“Kan kun anbefale stedet, vi kommer helt sikkert tilbage”

Michelle

“En helt unik plet med fantastiske værter!”

Anne

“Der er en ro på dette fine sted, midt i den barske vestjyske natur, som vi ikke finder andre steder”

Pia

Mere end bare et sted at overnatte

Rikke og Franks Svineri ligger på kanten af verden - omgivet af ådal, gravhøje og det buldrende Vesterhav.

Den gamle slægtsgård og tidligere ornecentral danner i dag rammen om et levende gårdliv med Rikke og Frank, børnene og en flok dyr - blandt andet uldgrise, får, anguskøer, islandske heste, høns, hunde og staldkatte.

I den vestvendte staldlænge finder du fem lyse ferielejligheder med synlige bjælker, åbent til kip og store vinduespartier mod vest. Her er den oprindelige gårdstemning bevaret med genbrugte detaljer fra den gamle stald og møbler bygget af den lokale snedker.

Fra lejlighederne er der direkte udgang til private terrasser og udsigt over markerne, den høje himmel og det særlige lys fra Vesterhavet.

Svineriet ligger lige nord for Fjaltring med kort afstand til blandt andet Bovbjerg Fyr og Lemvig.

Men den største oplevelse er stadig vores nærmeste nabo: Vesterhavet. Den endeløse strand, vinden, lyset og roen sætter stemningen her.

Livet mærkes lidt tydeligere på kanten af Vestkysten.

Når I overnatter på Rikke og Franks Svineri får I også adgang til

Vi hedder Rikke og Frank - og vi står bag Uldsvineriet

Sammen har vi forvandlet den gamle gård til et levende sted med plads til dyr, natur, gæster og det liv, der giver mening for os - og som vi er glade for at dele med dem, der besøger Svineriet.

Book også …

Behandling i klinikken

Under opholdet på Svineriet er det muligt at booke behandlinger i Rikkes klinik. Rikke er uddannet jordemoder og akupunktør og arbejder med ro, nærvær og behandlinger med udgangspunkt i kinesisk medicin. Behandling kan bookes på forhånd eller ved ankomsten.

Buejagt i skoven

Hos Frank er det muligt at komme med på buejagt i de vestjyske skove og landskaber omkring Svineriet. Her handler det ikke kun om jagt, men også om natur, nærvær, stilhed og oplevelsen af at komme helt tæt på landskabet omkring os. Det kræver gyldigt buejagttegn at booke buejagt.