Hos Uldsvineriet kommer I tættere på dyrene, naturen - og alt det, der betyder noget

Overnatning på kanten af Vesterhavet

Ferielejlighederne på gården

Bo i ferielejlighederne i den gamle staldlænge - tæt på dyrene, naturen og livet på gården. Her er plads til langsomme morgener, nærvær, udsigt over markerne og højt til himlen.

Kathøj: Huset på Løkkevej

Bo midt i naturen i det prisbelønnede træhus Kathøj. Omgivet af skov og gravhøje - tæt på Vesterhavet. Her har I det hele for jer selv med ro, læ, brændeovn og plads til at komme helt ned i tempo.

"Her lever vi tæt på dyrene, naturen og hinanden - og giver plads til ro, nærvær og det liv, der virkelig betyder noget."

Alt det her laver vi også på Svineriet

Uldsvineriet er ikke noget, vi har fundet på som et smart koncept

Det er vores liv.

Det begyndte med en drøm om at skabe et sted med plads til vores børn, dyr, natur, håndværk og et mere oprindeligt liv.

Et sted hvor relationer, ro og nærvær fylder mere end travlhed og jagten på mere, mere, mere.

Rikke passer dyrene, lejlighederne og gæsterne.

Frank bygger, reparerer, finder løsninger - og minder os begge om at huske pauserne undervejs.

Sammen har vi renoveret den gamle gård, bygget lejlighederne op fra bunden og skabt et sted, hvor mennesker får mulighed for at komme helt tæt på dyrene og den måde, vi lever på.

"Nysgerrig på svineriet?"